Ofte spørger mine klienter ind til forskellene på de eksisterende kropsterapeutiske retninger i danmark. Denne artikel er et forsøg på at forklare hvad de har til fælles og på hvilke områder de adskiller sig. Indlægget her er baseret på min egen personlige erfaring og viden og offentlig tilgængelig information på nettet om de respektive retninger.
Når man søger efter en professionel kropsterapeut i Kolding, opdager man hurtigt, at der findes flere former for kropsterapi, som f.eks. Manuvision og Totum. Mange af mine klienter spørger om det jeg tilbyder er Body SDS og om det er det samme som kropsterapi. Det helt korte svar er ja.
De forskellige former for kropsterapeutiske retninger har i bund og grund samme formål. Nemlig gennem en kombination af pulserende massage, zoneterapi og akupressur at bearbejde fysiske og psykiske problemstillinger. Ved at facilitere en dybere kontakt til kroppen, løsne op for spændinger, fastlåste følelser og tilstande som f.eks. stress, sorg, angst og depression.
Body SDS, Manuvision, TOTUM og B:A:M, er alle kropsterapeutiske retninger og dermed i deres essens kropsterapi. Men hvad er så forskellen på Body SDS, Totum og Manuvision?
Den artikel kommer ind på følgende:
- Hvorfor er der flere retninger inden for kropsterapien?
- Hvad er Body SDS?
- Hvad er Manuvision kropsterapi?
- Hvad er Totum kropsterapi?
- Opsummering: Forskellene på Body SDS og andre de kropsterapeutiske retninger
Hvorfor er der flere retninger indenfor kropsterapien?
Manuvision, B:A:M og Totum udspringer af Body SDS, som er en behandlingsform, der blev grundlagt i København i 1949 af Erland Hartung og derfor den første af sin art. Efterfølgende har sønnen Ole Kåre Føli og barnebarnet Bengt V. Andersen videreudviklet systemet. I 1994 åbnede grunduddannelsen af kropsterapeuter og grundlæggerne af Manuvision, B:A:M og Totum er uddannet herigennem.
Hvad er Body SDS?
Body SDS står for Body Self Development System og er nok den mest berømte og kendte af de fire kropsterapeutiske retninger i danmark. Men hvad er Body SDS egentlig? Det er en grundig 3-årig uddannelse og behandlingsform baseret på de kendte pulserende massage teknikker, åndedrætsøvelser, zoneterapi, ledfrigørelse og akupressur til at bearbejde fysiske og psykiske problemstillinger.
Hvilket er det kropsterapeutiske særkende og som den nu deler med de andre retninger. Der fokuseres især på sundhed, på effektive massageteknikker, der genskaber pulsering og gennemstrømning i kroppen samt udrenser affaldsstoffer; at skabe gode betingelser i kroppen for at genoprette følelsesmæssig og mental balance, sund livsstil, fysisk velvære og styrke. Læs evt. mere på www.body-sds.dk
I Body SDS fokuseres der også på det relationelle og de mere psykologiske aspekter af kropsterapien, på krops-psyke sammenhænge som f.eks. indføling, relation og nervesystemet. Manuvision har specialiseret sig og videreudviklet på kropsterapien og lagt et endnu større fokus og vægt på behandling af stress, chok og traumer se evt. www.manuvision.dk
Hvad er Manuvision kropsterapi?
For at praktisere Manuvision kropsterapi kræves der 2 års grundig uddannelse. Manuvision kropsterapi er den eneste forskningsbaserede kropsterapeutiske uddannelse indtil videre. De har specialiseret sig i behandling af traumer og PTSD og har i et større forskningsprojekt skabt evidens for metodens positive effekter på behandling af chok og traumer og de fysiske og psykiske tilstande, traumer medfører – fra depression og angst til PTSD.
I uddannelsen til Manuvision kropsterapeut er det et helt særligt fokus på intensivt at træne og opøve elevens evne til bevidst nærvær, indføling og relations dannelse. Meditation og Manuvison træningen faciliterer træningen af opmærksomheden. Denne evne og måde at være tilstede med klienten på, er med til at klienten føler sig set og mødt. I særlig grad arbejdes der med at kultivere terapeutens sensitivitet overfor egne sansninger som et udgangspunkt for, at kunne mærke og sanse det levede liv som det viser sig her og nu i klientens krop, i åndedrættet, i spændingsmønstre, tilstande og reaktioner.
Hvad er Totum kropsterapi?
Totum er en kropsterapeutisk mesterlæreuddannelse der varer 1 år. At man kan lære kropsterapi på et år skyldes især at træning er fravalgt. Fokus er i overvejende grad er på at lære det tekniske og kropsterapeutiske håndværk, samt grebene som den deler med de andre retninger. Derudover er der et særligt fokus på at integrere teoretisk viden om psykologi samt krops-psyke sammenhænge. Der undervises endvidere i samtaleterapeutiske færdigheder som afsæt for et evt. relevant psykologisk fokus i selve behandlingen. Læs evt. mere på www.totum.dk
Opsummering: Forskellene på Body-SDS og andre kropsterapeutiske retninger
Selvom Body SDS, Manuvision, Totum og B:A:M alle er kropsterapeutiske retninger, der alle anvender pulserende massage, akupressur, zoneterapi, ledfrigørelse og samtale – som alt sammen medvirker til at løsner op for spændinger i kroppen og psyken, så har de hver deres specielle tilgang og fokusområder:
- Body SDS: Sammenlignet med de andre retninger, har BSDS udviklet et unikt behandlingssystem, testet igennem 3 generationer og hvor træning af kroppen er et vigtigt aspekt. Der fokuseres især på det fysiologiske, på sund livsstil og på følelsesmæssig som mental balance. Massage teknikkerne mv. er sat i et særligt tilrettelagt system, som effektivt løsner op for både de fysiske og psykiske problemstillinger, udrenser affaldsstoffer og skaber gode betingelser i kroppen for mental balance, sund livsstil, fysisk velvære og styrke.
- Totum Kropsterapi: Totum adskiller sig som jeg ser det ved sin fleksibilitet, særligt opmærksomheden på krops-psyke sammenhænge og individuelle tilgang. Her kombineres kropslig behandling med samtaleteknik for at facilitere en dybere forståelse af klientens psykologiske mønstre og udfordringer, som de viser sig kropsligt og i dagligdagen.
- Manuvision: Manuvision har et særligt fokus på behandlingen af psykiske lidelser og ubalancer i nervesystemet og kroppen. De har udviklet specialviden og kompetencer om kropsterapeutisk behandling af ubalancer i nervesystemet, som det ses ved stress, traumer og PTSD og har skabt evidens for metodens positive effekter. De har danmarks eneste evidensbaserede uddannelse til kropsterapeutisk Manuvision chok/traume behandler.
Hvilken kropsterapeutisk retning skal du vælge?
Svaret er, at det kommer helt an på dit behov og personlige præference. Ofte handler det meget mere om kemi imellem behandler og klient end om selve metoden der benyttes. Body-SDS er effektivt især til fysiske og psykologiske problemstillinger og er baseret på et gennemtestet system. Manuvision kropsterapi har et særligt fokus på regulering af nervesystemet samt chok og traume behandling.
Som en del af min igangværende uddannelse hos Body SDS og Manuvision, tilbyder jeg lige nu behandlinger hos Kolding Kropsterapi, der giver dig mulighed for at prøve denne metode til en væsentligt reduceret pris.
Prisen på første kropsterapi behandling er lige nu reduceret fra 800 kr. til kun 450 kr.
Book en tid i dag eller kontakt mig i dag på telefon 45 27 89 70 19 eller mail kontakt@koldingkropsterapi.dk for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Er du på udkig efter en Body-SDS behandler i Kolding kan jeg varmt anbefale Morten Vestergaard hos Kropsfundamentet.