I Kolding Kropsterapi har jeg længe arbejdet med at integrere metoder fra kropsterapeutiske behandlinger med samtaleterapi (ISTDP og ID-psykoterapi; se evt. metodeafsnittet under psykoterapi på min hjemmeside). Det har jeg fordi kroppen ofte i behandlingen af stress relaterede lidelser, angst og depression overses, eller – at der overvejende fokuseres på kognitive metoder, hvor selve tænkningen er fokus for interventioner.
Kroppen overses ofte i almindelig samtaleterapi
Kognitive metoder er ikke irrelevante og uvirksomme, men kommer desværre ofte til at stå alene, mens kroppen, dens signaler og sprog bliver glemt, underordnet og lever sit eget liv i skyggen. Hjernen fungerer ikke optimalt når man lider af stress og har alvorlige symptomer på stress, derfor er det op-ad-bakke og problematisk at arbejde med tænkningen, som en løsning på stress – som i høj grad handler om et dysregulerende nervesystem og krop der mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt er sendt til tælling og ude af balance.
Hvorfor arbejde med kropsterapi og samtaleterapi i samme behandlingsforløb?
I de seneste årtier er der opstået en stigende interesse for terapeutiske tilgange, der integrerer krop og psyke i behandlingen af psykiske og psykosomatiske problemstillinger. Denne udvikling udfordrer den traditionelle opdeling mellem kropslige og mentale processer og peger i stedet på en mere helhedsorienteret forståelse af menneskelig erfaring. Kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi kan i denne sammenhæng forstås som en videreførelse af en teoretisk og klinisk tradition, der går tilbage til Wilhelm Reichs tidlige arbejde med kroppens rolle i psykologisk forsvar og affektregulering.
Wilhelm Reich og kroppens rolle i psykisk forsvar
Wilhelm Reich (1897–1957), østrigsk læge og psykoanalytiker, var blandt de første til systematisk at beskrive, hvordan psykiske forsvarsmekanismer også manifesterer sig kropsligt. Med begreberne karakterpanser og muskelpanser beskrev Reich, hvordan gentagen affektundertrykkelse over tid kan føre til kroniske spændingsmønstre i kroppen. Disse spændinger fungerer ikke blot som fysiske reaktioner, men som aktive reguleringsmekanismer, der begrænser følelsesmæssig oplevelse, spontanitet og kontakt – både indadtil og relationelt.
Reichs centrale pointe var, at krop og psyke udgør funktionelt identiske aspekter af den samme organiske proces. Psykiske konflikter kan således ikke fuldt ud bearbejdes gennem kognitiv eller sproglig indsigt alene, hvis de samtidig fastholdes i kroppens spændingsstrukturer. Omvendt vil et rent kropsligt arbejde uden psykologisk refleksion kunne mangle den nødvendige meningsdannelse og integration. Denne dobbelthed danner et tidligt teoretisk grundlag for integrerede behandlingsformer.
Fra psykoanalyse til moderne kropsterapi
Selvom Reichs senere arbejde blev marginaliseret inden for den etablerede psykoanalyse, har hans grundlæggende indsigter haft betydelig indflydelse på udviklingen af kropspsykoterapi og somatiske terapiretninger. Moderne metoder som Body Self Development’s System (Body SDS) og Manuvision kan ses som nutidige videreførelser af Reichs forståelse af kroppen som bærer af livshistoriske erfaringer, dog formuleret i et mere fænomenologisk, ressourceorienteret og neurofysiologisk sprog.
I både Body SDS og Manuvision arbejdes der med kroppen som adgangsvej til emotionelle og psykologiske processer. Gennem manuelle teknikker, åndedrætsarbejde, bevægelse og opmærksomhed på spændingsmønstre inviteres klienten til at mærke, regulere og differentiere kropslige tilstande. Ofte vil dette arbejde aktivere affekter, erindringer eller eksistentielle temaer, som ikke nødvendigvis er tilgængelige gennem samtale alene. Her opstår et naturligt krydsfelt mellem kropsterapi og samtaleterapi.
Samtaleterapiens rolle i at skabe bevidsthed, integration og meningsdannelse
Kropsterapien støtter først og fremmest klienten ind i en her og nu direkte oplevelse af og kontakt til kroppen og egen tilstand, psykologisk, mentalt og fysisk. Dette er udgangspunktet for at kunne mærke sig selv og vide noget om hvordan man i virkeligheden har det og hvad man har brug for. Derfra bliver det muligt at arbejde med at løsne, åbne op for og bevidstgøre de kropslige opspænd og manglende vitalitet, bevægeligehed og stivhed i muskler, bindevæv, led, lymfe, kredsløb og organer.
“Jeg anede ikke at jeg var så spændt og øm der”, hører jeg ofte klienter sige.
Samtale terapien arbejder bevidstgørende og integrerende ved at støtte klienten i blive bevidst om og i stand til selv at nedregulere den angst, som igangsætter forskellige forsvar. Forsvarets opgave er at beskytte klienten imod at opleve og være bevidst om konfliktfyldte følelser, impulser og fantasier rettet mod andre og selv. Forsvarene viser sig på forskellige måder og er alt fra at undgå øjenkontakt, korslagte arme og ben, tendens til at smile, at være udadreagerende, at intellektualisere og mange flere. Alle med det formål at holde andre på afstand følelsesmæssigt og dermed også sig selv på afstand af sig selv følelsesmæssigt.
Samtaleterapi bidrager dermed til at oversætte kropslige erfaringer og oplevelser til bevidst viden og symbolsk mening. Dette samspil kan styrke klientens evne til affektregulering og selvrefleksion og frigør energi I et integreret behandlingsforløb understøtter kropsterapi og samtaleterapi således hinanden gensidigt: kropsterapi åbner for åndedrættet, reetablerer pulsering og balance i væv og nervesystemet, samt skaber gennemstrømning i lymfe og kredsløb, samtalen forankrer denne erfaring adfærdsmæssigt, mentalt, følelsesmæssigt og fysisk. Klienten lærer sig selv at selvregulere og at kunne opdage og genkende de ubevidste forsvars mekanismer som vedligeholder klientens symptomer og problematik, samt at kunne skelne imellem angst, følelser og forsvar – ved helt konkret at mærke og opleve det.
Hvorfor integration frem for enten–eller?
Mange klienter opsøger terapi med problemstillinger, der både har kropslige og psykiske dimensioner, såsom stress, angst, traumer, depression eller kroniske smerter. Disse tilstande er ofte karakteriseret ved en dysregulering, der ikke udelukkende lader sig forklare eller forandre på ét niveau. Et integreret behandlingsforløb anerkender, at forandring kan finde sted både gennem kropslig erfaring og gennem refleksiv bearbejdning.
Set i dette lys kan kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi forstås som en klinisk konsekvens af en grundlæggende antropologisk antagelse: at menneskelig erfaring er både kropsligt forankret og psykologisk meningsbærende. Ved at arbejde parallelt med begge dimensioner skabes mulighed for dybere og mere varige forandringsprocesser, hvor indsigt ikke blot forstås intellektuelt, men også mærkes og integreres kropsligt.
Afslutning
At kombinere kropsterapi og samtaleterapi er ikke blot et metodisk valg, men et udtryk for en helhedsorienteret forståelse af mennesket. Fra Wilhelm Reichs tidlige beskrivelser af kroppens rolle i psykisk forsvar til moderne kropsterapeutiske metoder som Body SDS og Manuvision løber en fælles erkendelse: at kroppen husker, regulerer og kommunikerer på måder, som samtalen alene ikke altid når. Når krop og ord bringes i dialog i samme behandlingsforløb, skabes et terapeutisk rum, hvor gamle forsvarsprægede forholdemåder og mønstre kan slippes og hvor integration og langtidsholdbar forankring bliver mulig.
Kildefortegnelse
- Reich, W. (1942/1973). The Function of the Orgasm. New York: Farrar, Straus & Giroux.
- Reich, W. (1949/1972). Character Analysis. New York: Farrar, Straus & Giroux.
- Sharaf, M. (1983). Fury on Earth: A Biography of Wilhelm Reich. New York: St. Martin’s Press.
- Totton, N. (2003). Body Psychotherapy: An Introduction. Maidenhead: Open University Press.
- Totton, N. (2005). New Dimensions in Body Psychotherapy. Maidenhead: Open University Press.
- Young, C. (2011). The History and Development of Body Psychotherapy. London: Routledge.
- Van der Kolk, B. (2014). The Body Keeps the Score. New York: Viking.
- Ogden, P., Minton, K., & Pain, C. (2006). Trauma and the Body: A Sensorimotor Approach to Psychotherapy. New York: Norton.
- Body SDS og Manuvision (primært praksis- og metodeorienteret)
- Manuvision (diverse). Manuvision – metode og menneskesyn. Officielt undervisnings- og formidlingsmateriale.
(Bemærk: For disse metoder findes der begrænset peer-reviewet litteratur; henvisninger bruges ofte som praksis- og traditionskilder.) - A. Jørgensen, et al. (2023). Når kroppen er i krig. Forlaget Manuvision.
- ISTDP – teori, metode og affektregulering
- Davanloo, H. (2000). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: Selected Papers of Habib Davanloo. Chichester: Wiley.
- Abbass, A. (2015). Reaching Through Resistance: Advanced Psychotherapy Techniques. Kansas City: Seven Leaves Press.
- Frederickson, J. (2013). Co-Creating Change: Effective Dynamic Therapy Techniques. Kansas City: Seven Leaves Press.
- Coughlin Della Selva, P. (2004). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: Theory and Technique. London: Karnac.
- Affekt, angst og kropslig regulering (relevant bro-litteratur)
- Schore, A. (2012). The Science of the Art of Psychotherapy. New York: Norton.
- Panksepp, J. (1998). Affective Neuroscience. New York: Oxford University Press.
- Siegel, D. (2012). The Developing Mind. New York: Guilford Press.