Søren er 47 år gammel og har overtaget sin fars lille virksomhed, som producerer komponenter til mobiltelefoner. Han er gift og har to børn, der går i skole. Hans kone arbejder som hjemmehjælper i kommunen. Virksomheden går godt, børnene har det godt og er dygtige i skolen – og forholdet mellem ægtefællerne er godt.
Søren går regelmæssigt til kontrol hos sin egen læge, fordi han er ængstelig over forskellige symptomer, men der er ikke fundet tegn på legemlig sygdom. Lægen mener, at det drejer sig om stress og råder Søren til at tage det med ro på arbejdet. Søren har også forsøgt at arbejde mindre, hvilket skulle være muligt, når nu virksomheden går godt, og de ansatte trives på arbejdspladsen.
Men han kan ikke slappe af. Han føler sig ofte træt ud på eftermiddagen og får hovedpine. Maven rumler, og han må indimellem løbe på toilettet efter frokost. Han falder tidligt i søvn om aftenen, men vågner og ligger og spekulerer på forskellige bekymringer, uden at det fører til noget. Det kan være frygten for en uventet skatterevision, at personalet pludselig begynder at strejke, eller at der udbryder brand i lokalerne. Han får svedanfald og hjertebanken uden anledning.
» Søren går regelmæssigt til kontrol hos sin egen læge, fordi han er ængstelig over forskellige symptomer, men der er ikke fundet tegn på legemlig sygdom «
Konen synes, at han er nærtagende og snerrer ad børnene. Flere uger inden familien tager på vinterferie i en lejet hytte, er Søren urolig for, at det skal blive snestorm, at bilen skal få motorstop, eller at de skal komme ud for en trafikulykke. Det er naturligvis godt, at børnene skal gå i skiskole, men der en risiko for, at nogen brækker benet. Det bliver en uge med fint vejr, og alle har det godt. Men alle bekymringerne tager glæden fra Søren. Han tvivler på, om han nogensinde kan slappe af igen, og hans pessimisme og uro lægger en dæmper på familielivet. Selv hans sekretærer synes, der går megen tid med spekulationer over usandsynlige trusler og overdrevne og unødvendige forsigtighedsforanstaltninger.
Generaliseret angst (GAD efter engelsk Generalized Anxiety Disorder) er en forholdsvis ny diagnose. Tidligere anvendte lægevidenskaben den mere upræcise betegnelse neurose for både generaliseret angst, panikangst, socialfobi og andre angstsygdomme. Senere er de forskellige angstlidelser hver for sig blevet anerkendt som reelle, behandlingskrævende lidelser med specifikke kriterier for, hvornår de er til stede.
Diagnose: generaliseret angst
Ifølge WHO’s diagnosesystem lider du af generaliseret angst, hvis du oplever – en periode på mindst 6 måneder med anspændthed, tendens til bekymring og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer. – mindst 4 symptomer på angstspændinger, heraf mindst ét autonomt.
Angst er svær at styre
Det gennemgående træk hos dig, der lider af generaliseret angst, er en vedvarende ængstelse. Ængstelsen er ofte overdreven, gennemgribende og ukontrollerbar. Det er typisk, at ængstelsen påvirker hele dit liv og din oplevelse af virkeligheden. Ængstelsen binder psykisk energi, idet du hele tiden føler, at du må være på vagt over for mulige farer eller trusler. Lægen stiller diagnosen generaliseret angst, når dine symptomer har stået på i mindst 6 måneder, men måske har du – ligesom mange andre patienter med generaliseret angst – altid været ængstelig og er blevet opfattet som ualmindeligt ængstelig af dine omgivelser. Du ved, at familie og venner synes, du bekymrer dig unødigt og tager sorgerne på forskud. Derfor medfører generaliseret angst ofte forstyrrelser på arbejdet, i fritiden og i forholdet til familie og venner.
Symptomerne kan inddeles i forskellige grupper:
Autonome symptomer (uden for viljens kontrol):
– hjertebanken eller hurtig puls
– sveden
– rysten
– mundtørhed
Symptomer fra bryst og mave:
– følelse af åndenød
– kvælningsfornemmelse
– trykken eller smerte i brystet
– kvalme eller uro i maven
Psykiske symptomer:
– svimmelhed eller ørhed
– uvirkelighedsfølelse
– frygt for at blive sindssyg
– dødsangst
Almene symptomer:
– varme- eller kuldefølelse
– dødheds- eller sovende fornemmelser
Spændingssymptomer:
– muskelspænding eller -smerte
– rastløshed, vanskelighed ved at slappe af
– psykisk spændingsfornemmelse
– følelse af synkebesvær
Uspecifikke symptomer:
– tendens til sammenfaren
– koncentrationsbesvær
– irritabilitet
– besvær med at falde i søvn
Alle mennesker føler sig indimellem urolige, anspændte eller angste på grund af modgang eller belastninger i livet. Den slags følelser er normale og skal ikke forveksles med generaliseret angst eller psykisk sygdom. For at en læge kan stille diagnosen ”generaliseret angst”, skal der være tale om langvarig angst, som medfører udtalte forstyrrelser i arbejde, fritid og familieliv. Ofte er det svært at finde en direkte årsag til angsten eller at påvise de faktorer og omstændigheder, der udløser den. Lægevidenskaben kender således ikke den fulde forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler generaliseret angst. Et studie af 1033 tvillingepar i West Virginia har vist, at visse mennesker har en medfødt tendens til at udvikle angst eller depression. Således kan ca. 30 % af tilfældene forklares ud fra arvelige faktorer, mens ca. 70 % kan forklares ud fra miljømæssige påvirkninger.
Angst stresser kroppen
Personer med generaliseret angst har i forsøg vist sig at reagere svagere på forskellige stresspåvirkninger end personer uden angst. Blandt andet er kroppens hormonelle svar på stress langsommere, og det øvre blodtryk i stående stilling nedsat. Disse forhold skyldes nok, at kroppen i forvejen er i en tilstand af konstant øget vagtberedskab. Denne tilstand kan påvises i forsøg, fx ved deltagernes reaktion på truende ord.
Risiko for depression og misbrug
Lider du af generaliseret angst, har du, ligesom andre mennesker, gode og dårligere perioder. I dårlige perioder kan du let føle dig opgivende og trist, og du har desuden en øget risiko for at udvikle depression. Mange fristes til at ”medicinere” sig selv med alkohol, eftersom alkohol dæmper angsten hurtigt og effektivt. Men alkohol har mange bivirkninger. På kort sigt forværres søvnproblemerne, og i længden forværres uroen og angsten. Hertil kommer de mange sociale følger som fx arbejdsløshed og skilsmisse – og fysiske følger som lever- og hjerneskader forårsaget af et overdrevent alkoholforbrug.
Fortvivl ikke
Selv om du er ramt af generaliseret angst, skal du ikke fortvivle, for heldigvis kan angsten behandles, og samtidig er der mange andre ting, du kan gøre for at få det bedre.
Kilde: Angstforeningen / Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst.
Er du bosiddende på sjælland, nærmere kbh. området, og på udgik efter en kompetent behandler, så kan jeg varmt anbefale min kollega Simon Schwarz. Du kan se mere på hans hjemmeside: https://www.schwarzkropsterapi.dk